Til en konfirmation hører der sig en eller flere gode konfirmationssange til.
En konfirmationssang er typisk skrevet af et familiemedlem, som er god til at skrive festsange, og som kender konfirmanden rigtig godt.
Konfirmationssange beskriver f. eks. højdepunkter i konfirmandens liv, og ting som kendetegner konfirmanden etc. En vellykket konfirmationssang er som oftest skrevet på en velkendt dansk melodi, som er let at skrive nogle sjove vers til.
Sådan kommer du i gang med en festlig konfirmationssang
Når du skal skrive en rigtig god og sjov konfirmationssang, så er det en god idé, at du laver lidt ”research” på konfirmanden, inden du går i gang. Det kan f. eks være, at du skal tale med konfirmandens forældre eller søskende om konfirmandens barndom, skoleår, fritidsaktiviteter, kærester m.m. Få alle de sjove, og vigtige højdepunkter fra konfirmandens liv med i sangen, så bliver den personlig og underholdende. Du skal selvfølgelig også have lidt føling med, hvilke ting du skal undgå at inddrage i konfirmationssangen, som evt. kan sætte konfirmanden i forlegenhed, hvilket jo ikke er meningen. Hav derfor altid for øje, at det du skriver i sangen, skal være positivt og sjovt for konfirmanden, og ikke på nogen måde stødende eller lign.
Nogle af de letteste melodier, som du kan skrive konfirmationssange ud fra, er b. la. ”Jeg er havren, jeg har bjælder på”, ”Ole sad på en knold og sang”, ”Jeg har min hest, jeg har min lasso”, og ”I en kælder sort som kul”.
Når konfirmationssangen er færdigskrevet, så husk altid at angive hvilken melodi sangen går på og sæt evt. også billeder på sangen. Sangene kan du lægge i en flot sangskjuler, således at det ser festligt ud, når sangen bliver delt rundt til gæsterne.
Gratis konfirmationssange – find festlige sange online
Du kan spare tid og penge ved at hente en sang til konfirmation inde på nettet. Her er udvalget af gratis sange til konfirmation rigtig godt. En side, hvor du finder disse konfirmationssange, er hos gratis-festsange.dk. Siden er rigtig god, hvis du er på udkig efter traditionelle sange til konfirmation. Inde på siden kan du desuden finde gode tips til, hvordan du skriver dine egne sange til konfirmation.
Hvis du er fast besluttet på, at du vil skrive din egen personlige sang, så kan du også hente god inspiration ved blot at læse de angivne konfirmationssange på siden. Ved at læse eller nynne sangene, kan du blive inspireret af teksterne, og de valgte melodier.
En anden god side, som du også bør besøge i jagten efter konfirmationssange, er festlinjen.dk, som er en side, hvor du kan finde gratis sange til konfirmation. På den måde kan du nemt have en festlig sang klar til den store dag. Siden er altså super, hvis du mangler ideer til en rigtig god konfirmationssang, da den angiver eksempler på sange til konfirmanden, der går på velkendte melodier, som de fleste kan synge med på. Således kan du kvit og frit hente en velskreven festsang uden, at du selv skal give dig i kast med sangskriveriet. I stedet kan du bruge tiden på andre vigtige forberedelser, der er forbundet med en konfirmation. Normalt vil bestilte sange til konfirmation typisk koste ca. 400-500 kr. pr sang. Er du ikke den store sangskriver, er de gratis festsange en oplagt mulighed at benytte dig af.
Tradition for en god festsang
I Danmark har vi en lang tradition for at synge festsange i forbindelse med konfirmationer, fødselsdage, jubilæer, bryllupper osv. Det er altså en del af vores kultur, at vi synger en rigtig god sang, når vi er til fest. Vi danskere er generelt bare rigtig glade for at synge, og en god fællessang har tradition for at gøre festen lidt sjovere.
Det er en meget personlig gestus at komme med en selvskrevet festsang. Det forventes nærmest i de fleste familier, at en moster eller onkel dukker op med en hjemmeskrevet festsang til hovedpersonen, som oftest går på en velkendt melodi. Sangen tager gæsterne og hovedpersonen som regel med hjem og gemmer, som et minde fra begivenheden. En god sang til konfirmation, er derfor ofte mere end ”bare” en sang, den er en gave, som skaber minder og glæde hos hovedpersonen, og som i sidste ende gør dagen mindeværdig. Gør derfor dig selv og den kommende konfirmand en tjeneste, kom med en uforglemmelig konfirmationssang.
Måske synes du også om.....