Dette er et højaktuelt emne, som mange vælger at give et forsøg. Desværre er et forsøg dog ikke altid nok, det kræver først og fremmest viljestyrke, samt gode hjælpemidler at gå hele vejen og blive røgfri.
Der findes enormt mange gode forslag til rygestop, nogle mere realistiske end andre, selvfølgelig afhængig af personlighed, vilje og motivation.
Det, at skulle igennem et rygestop, bliver væsentligt lettere med gode og gennemtestede håndkøbslægemidler. Det giver en lindrende nikotintrang, uanset om det er tyggegummi eller en inhalator, hvilket jo hjælper lidt på “abstinenserne”.
Herunder kan du læse mere om Nicorette..
Et totalt rygestop kræver en målrettet rygeafvænning
Nicorette er det mest kendte rygestopmærke herhjemme. Produkterne fås i flere forskellige udgaver, lige fra nikotinplaster og sugetabletter til resoriblet.
Disse produkter kan klart anbefales under rygeafvænning, ellers bliver det en lang, og for mange, en umulig vej mod et rygestop.
Afvænningen skal tages i etaper og gradvist nedtrappes til mildere udgaver og varianter. Det er derfor vigtigt at lægge en slagplan for sin rygeafvænning.
Det er alle kræfterne værd at kæmpe sig igennem og frem til et totalt rygestop, både for dig selv, men også for menneskene omkring dig.
Helbredstallene vil bevæge sig op ad samtidig med, at du kan begynde at dyrke lidt motion igen uden, at lungerne er ved at kollapse. Det giver alt i alt et klart bedre og sundere liv. Så undersøg dine muligheder for at gå i gang med en rygeafvænning.
Hjælp til rygestop
Hvis man beslutter sig for et rygestop, ved brug af nikotinerstatningsprodukter, så er en vigtig succesfaktor, at det daglige nikotinbehov dækkes, og at behandlingen helst foregår som kombinationsbehandling.
Det vil sige et nikotinplaster i kombination med tyggegummi eller sugetablet.
Nikotinerstatningsprodukter
De mest udbredte nikotinerstatningsproduker er tyggegummi, sugetablet/microtab og plaster. Fælles for produkterne er, at de afgiver en bestemt mængde nikotin til kroppen på forskellig vis (gennem hud eller mund) samt, at den tid produktet frigiver nikotin til kroppen varierer (fra 4 min til 24 timer). Det er særlig vigtigt, at produkterne tygges, suges, placeres som beskrevet, da nikotinfrigivelsen ellers kan være væsentligt højere/lavere,
Et tyggegummi på 2 mg afgiver ca. 0,8 mg nikotin til kroppen mens et 4 mg tyggegummi afgiver 1,2 mg nikotin.
En sugetablet på 1 mg afgiver ca. 0,3 mg nikotin til kroppen mens en 2 mg sugetablet afgiver 0,6 mg nikotin.
For tyggegummi og sugetablet gælder, at kaffe, cola eller frugtjuice (surt) mindsker optagelsen af aktivt nikotin (basisk) og bør undgås de sidste 15 minutter.
Plaster fås med henholdsvis 16 timer og 24 timers nikotinfrigivelse. Det betyder, at 16 timers plastret sættes på om morgenen og tages af om aftenen, mens 24 timers plastret i stedet fjernes den efterfølgende morgen. 24 timers plastret er særlig velegnet til de personer der, når de vågner om morgenen, som det første tænder en cigaret pga nikotintrang.
I dette tilfælde gør 24 timer plastret, at personen vågner med nikotin i kroppen og derfor vil have mindre morgentrang efter nikotin. Et plaster med dosis på f.eks. 21mg/24 timer betyder, at kroppen får 21 mg jævnt fordelt over døgnets 24 timer.
En inhalator afgiver ca. 2 mg nikotin efter 20 minnutters brug.
Næsespray afgiver 0,5 mg nikotin per pust.
Nikotinbehov
En cigaret indeholder 18 mg nikotin afhængig af cigaretmærke, hvoraf du som ryger optager 2,5-3 mg nikotin per cigaret.
En person, der ryger 20 cigaretter om dagen, har således et nikotinbehov på ca. 50 mg, som skal dækkes. Nikotinbehovet kan eksempelvis dækkes ved:
Eksempel 1 total nikotin
1 plaster 21 mg/24 timer 21 mg
25 stk. 4 mg tyggegummi 25 mg
Total 46 mg
Eksempel 1 total nikotin
2 plaster 21 mg/24 timer 42 mg
6 stk. 4 mg tyggegummi 7 mg
Total 49 mg
Omregningstabel
1 pibestop ~ 3 cigaretter
1 cigar ~4-5 cigaretter
1 cerut ~3 cigaretter